Bibellæsning

YouTube-metoden

Læs i Bibelen på samme måde som du klikker rundt på YouTube

Hvis du er vant til at kigge på videoer på YouTube, kender du nok også til det med at man klikker videre i de forslag til videoer, som dukker op ude i siden.

Samme metode kan bruges, når man læser i Bibelen, hvis man følger de henvisninger som er i bunden eller siden. På den måde ser du, hvordan Bibelen kan fortolke sig selv, og at der er sammenhæng på tværs af Bibelen.
Læs gerne versene før og efter det vers du blev henvist til, for at få den fulde sammenhæng.

Forslag til steder du kan begynde din læsning:
1 Mos 15; Es 53; Zak 3,1-10; Joh 10,1-16; Rom 3,21-26; Fil 3,1-11; Hebr 8; Jak 1,19-27; Åb 4

Metoden er hentet fra “Multiværktøj for bibelbrugere“, som kan købes hos Forlagsgruppen Lohse