Bibellæsning

Skrabelæseplan

"Gud taler til os igennem Bibelens ord. Hvorfor ikke lytte til ham?" Så kontant lyder udfordringen i Bibelnøglens nye skrabelæseplan.

Skrabelæseplanen kan på en enkel og sjov måde hjælpe med at få overblik over bibellæsningen.

Hvert af Bibelens 1189 kapitler har sit eget skrabefelt, og flotte farver gemmer sig bag hvert felt. På den måde opdaterer man hele tiden sin bibellæsning.

Og så er den lavet i et lille lommeformat (A6), der fint kan ligge i en bibel, så den altid er lige ved hånden.

Sådan kan du gøre

Når man åbner skrabeplanen finder man også en lille enkel opskrift på hvordan man kan strukturer sin andagtstid med Bibelen:

  1. Bed om Helligåndens hjælp til at forstå det du læser
  2. Læs et kapitel efter eget valg, og skrab den prik fri, som matcher
  3. Find ud af hvad der står
    • Observér: Hvad står der?
    • Anvend: Hvad vil Guds ord mig i dag?
    • Forstå: Hvad er pointen?
  4. Tak og bed

Gå frimodigt ud i livet!

Bestil

Kontakt vores ekspedition, så sender vi dig den stak, du har brug for til dig selv, dine konfirmander, bibelkreds, cellegruppe, ungdomsforening eller lejr. Du betaler portoen. Det kan vi på grund af generøse givere, der gør det muligt for os at sprede ressourcer som disse gratis.

PS: Hvis man vil ‘betale’ for skrabelæseplanerne, så kan man gøre det ved at sende en gave til Bibelnøglen på fx. kr. 8,- pr. stk.