Vandrebibel hjælper til at få læst i Bibelen
Frida og Anthon Mouridsen er enige om, at det er vigtigt at læse i Bibelen.
LMU’erne i Hillerød har en bibel med hjem på skift en uge ad gangen og deler til næste LMU-møde (Luthersk Missions Unge), hvad de har fået ud af det. Det var godt på den måde at ”blive tvunget til” at dykke ned i Bibelen, mener Frida Mouridsen. Frida og Anthon Mouridsen er enige om, at det er vigtigt at læse i Bibelen.
”Bibelen er Guds ord til os, og ved at læse i den kan vi få styrket vores tro på ham og lære mere om det, vi bygger livet på,” siger de, og Anthon tilføjer:
”Bibelen er Guds direkte talerør til mig.”
Frida oplever stor ro og tryghed, når hun læser i sin bibel.
Men søskendeparret er også ærlige om, at det ikke bliver til så meget, som de gerne ville – og at de med en travl hverdag med gymnasium, eksamenslæsning, venner og arbejde har brug for noget, der minder dem om at få det gjort.
Frida oplever stor ro og tryghed, når hun læser i sin bibel.
”Nogle gange går livet så hurtigt, at man knap opdager, at tiden går, og pludselig er det tre-fem dage siden, man har haft sin bibel lukket op,” siger de.
Anthon indrømmer, at tanken om at læse i Bibelen kan forhindre, at han får det gjort.
”Selv om jeg ved, det er fedt, når først jeg læser, er der et eller andet i mig, der siger, at det gider jeg ikke,” siger han.
De er begge opmærksomme på at lade Gud fylde i deres liv på andre måder – for eksempel gennem bøn og lovsang. Frida ser hver dag små videoer på TikTok, hvor en kristen influencer fortæller, hvad han har på hjerte.
Understregede bibelvers giver dobbelt hjælp
Frida og Anthon er ikke de eneste, der har brug for en hjælpende hånd for at få læst i Bibelen, og det har LMU i Ullerød lavet et værktøj til at give. Nemlig en vandrebibel.
Det er en bibel, som LMU’erne på skift får med hjem en uge ad gangen. Man får den personligt af en af de andre og vælger en at give den videre til.
Som et led i LMU-aftenen står den, der har haft Bibelen, frem og deler noget fra sit liv med troen og med Gud. De fleste deler bibelvers, de er blevet glade for, og som har sagt dem noget, men man kan også dele noget fra en sang eller video.
Mange sætter understregninger i Bibelen under de vers, de tager frem. Det giver en dobbelt hjælp, fortæller Frida:
”Gud taler til én selv gennem et bibelvers, og det kan være til inspiration for den næste, der får Bibelen, fordi de kan se, hvad andre har trukket frem. På den måde føler man, at man hjælper de andre i LMU.”
Hun blev meget glad for, at en spurgte hende, om hun ville have vandrebibelen, selv om hun måtte ud af sin komfortzone for at kunne stå frem.
Hun blev meget glad for, at en spurgte hende, om hun ville have vandrebibelen, selv om hun måtte ud af sin komfortzone for at kunne stå frem.
”Jeg ville gerne vise, at jeg ikke kun er Anthons lillesøster, men selv har noget, jeg gerne vil dele. Og så var det godt på den måde at ‘blive tvunget til’ at dykke ned i Bibelen,” siger hun og tilføjer, at det var lidt betryggende, at en valgte at give rollen til hende personligt.
Grænseoverskridende
Anthon tilslutter sig, at det kan være grænseoverskridende.
”Det er ikke, fordi det ligefrem kribler i mig for at komme op og sige noget foran 50 personer, men jeg vil gerne støtte op om, at alle kan være med til at sige et eller andet. Og så er det virkelig godt at blive nødt til at stoppe op og overveje: Hvad har jeg egentlig på hjerte?” siger han.
Det er hans oplevelse, at det bringer dem tættere på hinanden, at de ikke kun hører, men også deler tro og liv, og som han opfatter det, synes alle, at vandrebiblen er en god ide.
”Det er ikke alle, der har lyst til at dele noget, som er personligt, foran så mange, men man behøver ikke sige noget for at få noget ud det – det kan man også ved at lytte til andre. På den måde kan vi være en slags talerør for hinanden.”
Tekst: Kaja Lauterbach. Artiklen er tidligere bragt i Tro og Mission.
