“Jeg glæder mig til 2036”

Af Bibelnøglens landsleder Hakon Christensen

“Jeg glæder mig” – det er følelsen, jeg sidder tilbage med efter at have gennemlæst prøveoversættelserne, som Bibelselskabet netop har sendt på gaden. Det drejer sig om Første Mosebog, Højsangen, Markusevangeliet og Filipperbrevet. Sproget flyder let og elegant, og substansen synes i alt væsentligt at være fastholdt. Der er lang vej endnu. Men jeg synes, de fire første prøveoversættelser varsler, at noget godt er på vej.

Der er lang vej endnu. Men jeg synes, de fire første prøveoversættelser varsler, at noget godt er på vej.

Det Danske Bibelselskab arbejder nemlig frem mod en samlet bibeloversættelse, der ved kongelig autorisation kan udgives i 2036. Det er et kæmpe projekt. Men det skal gøres med jævne mellemrum for at gøre Bibelen nærværende både i samfundet, i kirken og for den enkelte.

Fire samtidige hensyn

Bibelselskabet har formuleret fire hensyn som særligt betydningsfulde: hensynet til grundsprogene, til moderne dansk, til traditionen og til anvendelsen. ”Relationen imellem de fire områder tænker vi som en frugtbar spænding, og det er i mødet mellem de overordnede hensyn, den gode, energiske og robuste oversættelse skal findes”, skriver Bibelselskabet. Det er svært at være uenig – og nu står vi med de fire første eksempler på, hvordan det kan komme til at se ud i praksis om 11 år.

Jeg kan ikke vurdere oversættelserne fagligt. Dertil er mit kendskab til kildesprogene for ringe. Med dette forbehold vover jeg alligevel helt overordnet at vedgå, at det har været en rigtig god oplevelse at læse de fire første prøveoversættelser. Jeg sidder ikke med oplevelsen af en revolution, men snarere en lettere opdatering.

Fx når størrelsen på Noas ark ikke længere opgives i ’alen’ men i ’meter’. Eller når ”jorden var blevet ødelagt” i stedet for ’fordærvet’ (1 Mos 6,11). Når dem der gik forbi Jesus, mens han hang på korset, ikke længere ”spottede ham” (mange vil i dag tro, at det betyder: fik øje på), men nu ”hånede ham” – eller når Paulus i Filipperbrevet opfordrer til at ”arbejde på jeres frelse med ærefrygt og ihærdighed” frem for ”frygt og bæven”. Mange flere gode eksempler kunne nævnes.

Spørgsmålstegn

Er der så slet ikke noget jeg studser over? Jo, her er et par eksempler:

1. Det er muligvis gangbart – og mere i takt med moderne dansk tænkning anno 2036 at tale om, at Gud siger til Adam og Eva, at ”I skal råde over …” i stedet for ’herske’ over havets fisk osv. (1 Mos 1,26 og 28). Men hvis man opfatter beretningen om Noa og hans sønner i kapitel 9, hvor de får en tilsvarende formaning, som en paralleltekst, så går det galt. Her er hersker-perspektivet fortsat tydeligt, når der i prøveoversættelsen står: ”Alle vilde dyr, alle himlens fugle, alt, der kryber på jorden, og alle havets fisk skal frygte jer og være bange for jer. De er i jeres hænder.”
2. Hvilen er sløjfet i skabelsesberetningen. Nu hedder det blot to gange, at Gud ”holdt inde med alt sit arbejde.” Som tidligere nævnt kan jeg ikke vurdere oversættelsesvalget i lyset af kildesprogene, men jeg kan godt tænke over, om denne oversættelse er fuldt dækkende. Hvis man, som jeg, mener, der er en tæt sammenhæng mellem det, Gud gjorde på den syvende dag, og frelsens herlighed på den nye jord, så forekommer det mig at være en svag oversættelse. Det bliver spændende at se, hvad Bibelselskabet kommer op med, når de kommer frem til både Sl 95,11 og ikke mindst Hebræerbrevet 4, hvor hvilen er et gennemgående tema, der både viser tilbage til den syvende dag i skabelsen og frem mod livet i evigheden på den nyskabte jord.
3. I DO92 er det et tilbagevendende udtryk i 1 Mosebog ”at finde nåde” hos Gud. Det overrasker mig, at ordet ’nåde’ konsekvent er erstattet af fx ’godhed’ eller ’venlighed’. Eller som i Noas tilfælde fandt han ”nåde for Herrens øjne” i DO92. Det er i prøveoversættelsen reduceret til, at ”Herren så på Noa med glæde”. Ordet “nåde” er et af de mest centrale frelsesbegreber i Skriften. Det er tæt knyttet til Guds tilgivelse og dermed hele forsoningstanken. Guds nåde betyder, at hans vrede rammer en stedfortræder på Golgata. Derved bliver Guds kærlighed en nådig og tilgivende kærlighed. Denne vigtige side får gode ord som venlighed, godhed og glæde ikke frem i tilstrækkelig grad, vil jeg mene.
4. Det giver formentlig god mening, når ‘træl’ i 1 Mosebog konsekvent er ændret til ‘slave’. Jeg er noget mere tøvende overfor, om det også giver mening, når ordet ‘tjener’ i Markusevangeliet flere steder også er ændret til ‘slave’. Fx i 13,34 – afsnitsoverskriften hedder pudsigt nok fortsat “Vær årvågne tjenere”, men nede i selve teksten hedder tjenerne nu ‘slaver’. Tilsvarende er ypperstepræstens ‘tjenestepiger’ i 14,66 blevet til ‘slavepiger’. Spørgsmålet er lidt vigtigt, for tjenertitlen bruges overalt i Skriften. Bare nogle få eksempler: om Jesus og hans forhold til sin far (Apg 3,13; 4,27), om Salomo; Maria, Jesu mor (1 Kong 3,7; Luk 1,38), Paulus, Judas, den kristne menighed om deres forhold til Jesus (Rom 1,1; Judas 1,1; Joh Åb 1,1). Identiteten som tjener er her at være underlagt en andens vilje og autoritet ligesom en slave. Men ikke under tvang, pisk og trussel om straf, som en slave – men frivilligt. Den kristne frihed består på underfundig vis netop i at være bundet til en anden: “Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden” (Rom 6,18).
5. ’Tro’ er nogle steder – men ikke alle – erstattet med ’tillid’ i Markusevangeliet (fx 2,5; 4,40). Hvad der er kriteriet for at bruge henholdsvis ’tro’ og ’tillid’, er for nuværende uklart.
6. At ordet ’anfægtet’ i Mark 6,20 må opdateres, forstår jeg godt. Men at ‘forvirret’ skulle være dækkende for Herodes tilstand, det er jeg noget tøvende overfor.

Giv respons

Bibelselskabet inviterer til at give konstruktiv respons. Det sidste punktum er ikke sat. Der er netop tale om prøveoversættelser. ”Vi hører meget gerne, hvis der er passager, vers, ordvalg eller andet, der synes at trække skævt”, siger Bibelselskabet bagest i bøgerne.

Det vil derfor også være rettidig omhu at læse med NU, og eventuelt sende sin konstruktive kritik til Bibelselskabet. De fire bøger, der nu foreligger i prøveoversættelse, er samlet i to bøger. Læs mere på Bibelselskabets hjemmeside.

Lad glæden begynde

Det er godt at have noget at glæde sig til. Det løfter ligesom hverdagens trivialiteter. Og ja, der er langt til 2036, hvor den nye bibel forventeligt kommer. Men jeg synes alligevel, at læsningen af de fire første prøveoversættelser har givet mig et lille stik i hjertet – jeg vil allerede nu så småt begynde at glæde mig.