5 små påskeord

Nogle gange kan et enkelt bibelord eller en sætning indramme et stort handlingsmættet drama. Sådan har jeg oplevet det med sætningen fra Johannesevangeliet 18,8: ”… så lad de andre gå”. Pludselig var det, som om de fem små ord sprang ud af teksten, mens jeg blev suget ind i teksten. Jeg blev en del af påskeevangeliet.

“så lad de andre gå”

Det er Jesus, der siger det i Getsemane i forbindelse med at han bliver arresteret. Veltrænede barske soldater kommer med lygter, fakler og våben. Jesus gemmer sig tydeligvis ikke. To gange spørger han dem: ”Hvem leder I efter?”  To gange svarer de: ”Jesus fra Nazaret”, og to gange giver Jesus sig til kende med ordene: ”Det er mig”. Men anden gang tilføjer han så de fem ord, som sugede mig ind i påskeevangeliet: ”Når det er mig I leder efter, så lad de andre gå”.

Jesus står frem og tager ansvaret.

“de andre”

Hvem er ”de andre”, som Jesus taler om? Ja, i første omgang er det tydeligvis de elleve disciple, som er sammen med ham i Getsemane have.

Men så kom jeg til at tænke på Barabbas. Det er som om, han et par timer senere bliver inkluderet i ”de andre”, når Matthæus tørt konstaterer: ”Så løslod han [Pilatus] dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.”

Perspektivet udvides. Først de elleve disciple. Så Barabbas, og så måske endda røveren på korset ved siden af. Jesus gik til korset som stedfortræder for flere og flere. Jeg suges ind i teksten. Jeg placeres lige midt i ”de andre”. Det var for mig.

Påske betyder forbigang. Påske er, at dommen går forbi mig. Jeg slipper. Der var en anden, der meldte sig på mine vegne. Han er min stedfortræder.

Påsketro

Fem små ord ud af påskens store handlingsmættede drama. Jeg er slet ikke færdig med at forundres og glædes over dem. Jeg vil tage dem med mig ind i påsken.

At tro på Jesus er vel netop at forstå sig selv ind i ordene ”de andre”. ”Når det er mig, I søger, så lad de andre gå.”

Glædelig påske!