Zakarias trådte frem første gang i oktober/november 520 f. Kr. Han virkede på samme tid som profeten Haggaj (Hagg 1,1. Zak 1,1). Deres budskab havde meget til fælles, bl.a. at templet skulle genopbygges. Zakarias bliver i 1,1 kaldt søn af Berekja og sønnesøn af Iddo. Men i Ezra 5,1 og 6,14 bliver han omtalt som søn af Iddo. Det kan forklares ved, at ordet for søn også kan betyde sønnesøn, ligesom “far” kan betyde en af forfædrene. Iddo er sandsynligvis den samme, som ham der er nævnt i Neh 12,4.16, en af de præster der sammen med Zerubbabel er vendt tilbage fra fangenskabet i Babel. Hvis denne antagelse er rigtig, så er det profeten Zakarias, der nævnes i Neh 12,16, hvor det oplyses, at han var overhoved for præsteslægten Iddo (jf. v. 12). Han var med andre ord både præst og profet.
Efter al sandsynlighed har Zakarias virket som profet i længere tid end Haggaj. Den sidste datering i Zakarias´ Bog er Darius´ 4. regeringsår, den 4. dag i den 9. måned (7,1). Det er to år efter den sidste dato hos Haggaj. Hvor længe Zakarias har haft sit virke i Juda efter denne tid, ved vi ikke. Dog er det sandsynligt, at hans virksomhed har strakt sig over et længere tidsrum.
Som præst og profet var han levende interesseret i, at templet skulle genrejses, og han har sammen med Haggaj bidraget meget til, at arbejdet blev genoptaget og videreført (Zak 1,16; 4,8-9; 6,15). Han var ikke kun optaget af templet, men han har også talt om menighedslivet, som det skal leves efter Guds ord. Talen om menighedens og Guds riges fremtid har en bred plads i hans forkyndelse. Ifølge jødisk tradition fik Zakarias stor betydning for gudstjenesten og dens ordninger i det andet tempel.
Det folk, som Zakarias talte Guds ord til, var ikke længere det hårde og genstridige, som de tidligere profeter havde talt til, men det var lutret af fangenskabet. Trods synd og fald var der lydhørhed for Guds ord, og især var Messiasforventningerne levende hos dem. Bogen er rig på trøst og opmuntring. Zakarias er især optaget af løfterne om genoprettelsen af Israel og den kommende Messias. Zakarias’ Bog falder i to dele. Kap. 1-8 indeholder de syner, han modtog mellem 520 og 518 f. Kr. Kap. 9-14 er profetier om Guds dom og hans kommende rige.
Bogens inddeling:
1. Kald til omvendelse (Zak 1,1-6)
2. Otte syner (Zak 1,7-6,15)
3. Herren kræver ikke faste, men omvendelse (Zak 7-8)
4. Dommen over hedningerne og ankomsten af Jerusalems konge (Zak 9)
5. De hedenske undertrykkere skal lide nederlag, men Israel skal blive genrejst (Zak 10)
6. Den gode og den dårlige hyrde (Zak 11)
7. Jerusalems kommende herlighed – militær triumf og åndelig fornyelse (Zak 12)
8. Renselse fra synd – hyrden bliver slået (Zak 13)
9. Gud kommer og regerer (Zak 14).