Kolossæ var en lille by i landskabet Frygien, som hørte til den romerske provins Asien, hvis hovedstad var Efesos. Kolossæ lå nærved Laodikea og Hierapolis (4,13). Paulus havde ikke grundlagt menigheden. Men da han i 2-3 år arbejdede i Efesos (ApG 19,10) hørte “alle i provinsen Asien Herrens ord, både jøder og grækere”. Under vækkelsen i Efesos har folk fra Kolossæ sikkert hørt evangeliet om Jesus Kristus og bragt det med tilbage til deres by. Den egentlige grundlægger af menigheden har måske været Epafras (1,7; 4,12-13).
Paulus sidder i fængsel, mens han skriver (1,24; 4,3.10.18). Brevet er sandsynligvis skrevet under hans fangenskab i Rom ca. år 60. Fra Epafras har han hørt gode nyheder om situationen i menigheden. Samtidig var forholdene ikke, som de burde være, fordi menigheden var truet af vranglære. Vranglæren ser ud til at have været en blanding af jødedom, gnosticisme og kristendom. Nogle gik op i omskærelse, spiseforbud og jødiske højtider. Andre var optaget af tidens populærfilosofi. Resultatet blev, at Kristus og velsignelsen i ham blev skubbet i baggrunden. På den baggrund giver Paulus en grundig undervisning om Kristi person og gerning og om indholdet af det kristne liv.
Inddeling:
1. Indledning (Kol 1,1-8).
2. Kristus og det kolossensiske kætteri (Kol 1,9-2,23).
3. Formaninger – med udgangspunkt i opstandelsen med Kristus (Kol 3,1-4,6).
4. Afslutning (Kol 4,7-18).
Fra “Bibelens bøger” af Flemming Kofod-Svendsen, Logos Media 2004