Johannesbrevene

Johannes’ Første Brev

Johannes’ Første Brev har ingen indledning, der angiver, hvem forfatteren er. Men i 1,1-3 fortæller forfatteren så meget, at vi kan slutte, han er apostel. En sammenligning med Johannesevangeliet gør det også klart, at de to skrifter har samme forfatter. Den karakteristiske sammenstilling af modsætningerne liv – død, lys – mørke, Gud – verden, sandhed – løgn finder vi også i begge skrifter, og de er karakteristiske for Johannes. I Johannes’ Andet og Tredje Brev kalder forfatteren sig Den ældste. Parallellerne viser, at det er apostlen Johannes, som er forfatter til disse breve. Han blev i bogstaveligste forstand den ældste af apostlene. Også den oldkirkelige tradition bevidner, at apostlen Johannes er forfatter både til Johannes’ Første, Andet og Tredje Brev.

Johannes’ Første Brev giver ikke nogen antydning af, hvilke læsere Johannes henvender sig til. Det er klart, at det er kristne læsere, som forfatteren stod i et nært forhold til (1 Joh 2,12-14). Ellers er det karakteristisk for Johannes’ Første Brev, at det mangler den typiske brevform i NT med hilsen i begyndelsen af brevet og den traditionelle slutning med hilsener og ønsker. Der er snarere tale om et hyrdebrev, en rundskrivelse til flere menigheder i den vestlige del af Lilleasien, måske de menigheder der nævnes i Johannes’ Åbenbaring 2-3.

Modtageren af Johannes’ Andet Brev kaldes “den udvalgte frue og hendes børn”. Hermed hentydes der sikkert til en kristen menighed og dens medlemmer. Johannes´ Tredje Brev er derimod stilet til en os ukendt person Gajus.

Ifølge den oldkirkelige tradition tilbragte Johannes sine sidste leveår i Efesos, hvor han i tidsrummet 80-100 skrev sine tre breve.

For Johannes var fællesskabet med Gud gennem Kristus den store virkelighed i livet. Men denne sandhed er blevet anfægtet af flere i menigheden. 1 Joh vidner om en kamp mellem sand tro og falsk tro. Resultatet er blevet et skisma i menigheden, hvor flere af vranglærerne har forladt menigheden (2,19). Vranglærerne fornægtede, at Jesus var Kristus, kommet i kød, det vil sige sandt menneske. Samtidig advarer brevet også mod en vildfarelse på det etiske område, hvor nogle ikke vil omsætte den retfærdighed, de ejer, i et retfærdigt liv.

Den menighed, der er rystet i sin grundvold efter den opslidende lærestrid, vil Johannes undervise om, hvem Kristus er, hvad det kristne liv betyder, og hvad det kristne fællesskab indeholder.

Brevets inddeling:
1. Indledning: Det evige liv er åbenbaret i Jesus (1 Joh 1,1-4)
2. Fællesskabet med Gud og vandringen i lyset (1 Joh 1,5-2,17)
3. Kampen mod antikristerne, den falske kristologi og synden (1 Joh 2,18-3,24)
4. Kristustroen og kærligheden (1 Joh 4,1-5,12)
5. Afslutning (1 Joh 5,13-21)

Johannes’ Andet Brev

I Johannes’ Andet Brev udtaler forfatteren sin glæde over den levende kristendom, han har mødt i menigheden, formaner den til at holde Guds bud og tage sig i agt for vranglærere.

Brevets inddeling:
1. Indledning (2 Joh 1-3)
2. Kærlighedsbudet og vranglærerne (2 Joh 4-11)
3. Afslutning (2 Joh 12-13).

Johannes’ Tredje Brev

I Johannes’ Tredje Brev roser forfatteren Gajus for hans gæstfrihed mod vandreprædikanterne og beklager sig over en vis Diotrefes, som hverken vil vise gæstfrihed eller lytte til apostelen.

Brevets inddeling:
1. Indledning (3 Joh 1-4)
2. Opfordring til at støtte missionærerne (3 Joh 5-8)
3. Om Diotrefes – stridens genstand (3 Joh 9-10)
4. Anbefaling af Demetrius (3 Joh 11-12)
5. Afslutning (3 Joh 13-15).

Fra “Bibelens bøger” af Flemming Kofod-Svendsen, Logos Media 2004