Joels far hed Petuel. Det er det eneste, vi ved om ham. Nogle mener, at han er den ældste af de skrivende profeter, andre at han er en af de yngste. I sine profetier henvender han sig til Zion og Jerusalem, mens Nordriget overhovedet ikke nævnes. Derfor mener mange, at han har levet og virket i Jerusalem.
Udgangspunktet for Joels profetier er en voldsom græshoppeplage, der er gået over landet. Denne hjemsøgelse bliver et billede på Herrens dag, som er frygteligere end det forvarsel, de netop har fået i græshoppeplagen. Joel vil berede folket til at møde denne dag.
Bogens to store hovedtanker er Herrens dag og Åndens udgydelse. Herrens dag peger frem mod verdensdommen, mens Åndens udgydelse peger frem mod pinsedag og Herrens endelige fredsrige på jord. Bogen vidner stærkt om, at Gud er historiens Herre, for hvem ikke blot fortidens og nutidens, men også fremtidens og endetidens historie hænger sammen i én stor guddommelig handlen med sit folk. Udgangspunktet er nutiden, men perspektivet er frelsestiden og endetiden. Det hele er samlet omkring Zion som det sted, forjættelserne er knyttet til, og hvor Herren bor. En har udtrykt det sådan: “Joel profeterer om Kristi rige, om Helligåndens udgydelse og om det evige Jerusalem”.
Bogens inddeling:
1. Græshoppeplagen (Joel 1,1-12)
2. Omvendelsens frugter (Joel 1,13-2,27)
3. Åndsudgydelsen (Joel 3)
4. Dommen over folkeslagene og Israels frelse (Joel 4).
Fra “Bibelens bøger” af Flemming Kofod-Svendsen, Logos Media 2004