Esters Bog

Mens Ezras og Nehemias´ bøger handler om de jøder, som vendte tilbage til hjemlandet, fortæller Esters Bog om den del af folket, som af mangel på fædrelandskærlighed og religiøs interesse blev tilbage i Persien. Nogle blev landmænd. Andre slog sig på handel. Babylon var jo en storby, hvor det var muligt at tjene store penge. Men man risikerede også at blive taberen både socialt og religiøst. Som tiden gik, gled mange bort fra deres fædrene tro. Vi ved ikke, hvornår Esters Bog er skrevet, og hvem der er forfatteren,  men fortroligheden med persiske skikke og udtryk peger på en jøde, der levede i Persien, og som har haft adgang til de kilder, der omtales i Esters Bog (2,23; 6,1; 9,20; 10,2).

Begivenhederne i bogen foregår mellem den første og den anden hjemkomst til Jerusalem og falder således mellem det 6. og 7. kapitel i Ezras Bog. På den tid regerede kong Xerxes (485-465), der i Bibelen kaldes Ahasverus. Som så mange andre absolutte magthavere var han både genial og gal og led af storhedsvanvid. Kongens magtmisbrug skyldtes dog ofte hans rådgivere. Men at en enevældig konge var et villigt redskab for tilfældige yndlinge og elskerinder, skabte stor utryghed og frygt. Det havde nær kostet jøderne livet.

Esters Bog er en af Bibelens mærkeligste bøger. Guds navn bliver ikke nævnt. Det er også karakteristisk, at bøn ikke nævnes, alene faste. Tonen i bogen er i det hele taget persisk og verdslig. Den giver et godt billede af, hvor dybt det jødiske folk var sunket under påvirkning af de fremmede folk. Men det vidunderlige er, at denne tilsyneladende rent dennesidige historie tydeligt viser Gud den Almægtige som suveræn hersker. Guds Ånd fylder denne jordiske beretning med evigt, åndeligt indhold. Gud havde ikke glemt sit folk og sine løfter.

Bogens inddeling:
1. Den jødiske kvinde Ester bliver dronning (Est 1-2).
2. Hamans onde planer (Est 3-5).
3. Mordokajs og folkets redning (Est 6-10).

Fra “Bibelens bøger” af Flemming Kofod-Svendsen, Logos Media 2004